Har vi ikke allesammen været på de der kure, hvor man ikke måtte spise andet end gulerødder og tun på dåse? For den madglade pige jeg er, er den slags kure bare overhovedet ikke noget. Det skal smage af noget og det må gerne smage af en masse forskelligt. Jeg kan huske de gange, hvor min morgenmad og frokost bestod af den samme ret, dag ind og dag ud. Det endte altid med, at jeg til sidst slet ikke kunne fordrage denne ret eller råvare. Og sådan skal det jo slet ikke være.
Min nuværende livsstil kunne ikke være længere fra den ensidige mad, jeg spiste en gang. Nu er der ikke to dage der er ens. Hver weekend bruger jeg 15 minutter på at lægge madplan til den næste uge og fælles for alle retter er: jeg elsker hver enkel af dem. Det er slut med retter der smager sådan nogenlunde.
Jeg er vokset op på landet i Tyskland og mine forældres definition på krydderier var salt og peber. Paprika, hvis vi var heldige. Der er intet galt med mine forældres mad, men jeg nyder i den grad livet i storbyen med de mange forskellige indkøbsmuligheder. Jeg elsker at udforske krydderihylderne hos Københavns mange grønthandler og kommer gerne hjem med nogle sjove krydderiblandninger.
Jeg elsker at man, ved at vælge det ene krydderiblanding frem for den anden, kan havne i enten Mexiko eller Indien. Og at man, ved at kombinere lidt forskelligt fra gang til gang, kan få nogle helt nye oplevelser, selvom man i bund og grund bruger de samme råvarer. Krydderier giver retterne en dybde som i sidste ende mætter på en helt anden måde, man bliver sensorisk tilfredsstillet. Og det har betydet meget, rigtig meget for mig og mit vægttab. Jeg nyder min mad. Er det ikke det, det hele handler om?
Til aftensmad laver jeg én af mine roomies yndlingsretter – boller i karry. Så er der gang i krydderierne igen.